
MARIAS FODBAD RITUAL
Et fodbad er for mig mere end bare pleje til fødderne. Det er et afslappende ritual, hvor jeg kan finde ro - gerne inden sengetid. Jeg elsker at gøre det til en hyggelig stund, hvor jeg kombinerer varme, duft og musik med små selvpleje-ritualer som massage og gua sha.

Inden jeg begynder, finder jeg nogle få ting frem, som gør oplevelsen bedre:
- En aftenbakke med te og evt. frugt
- Min fodbalje fyldt med varmt vand
- Elkedel med kogende vand til at spæde mere varmt vand til løbende
- Et lille håndklæde
- Min yndlings playliste
- Badesalt - enten Beige Clay med geranium eller Rose Clay med lavendel alt efter humør
- En pimpsten
- Min Gua Sha Kam eller Body Gua Sha

1. Fødder i blød: Jeg fylder baljen med varmt vand og tilsætter et par håndfulde badesalt. Derefter sætter jeg mig godt til rette og lader fødderne hvile i vandet i ca. 5 minutter, mens jeg slapper af.
2. Scrub med pimpsten: Når fødderne er blevet bløde af varmen, bruger jeg pimpstenen til at skrubbe mine hæle. Det hjælper med at fjerne døde hudceller og gør fødderne rene.
3. Ekstra velvære til ømme ben: Har jeg god tid - eller trætte ben efter træning masserer jeg underben og skinneben med min Body Gua Sha. Epsom saltet i badesaltet indeholder magnesium, som optages gennem huden og virker afslappende på musklerne. Sammen med gua sha massagen løsner det spændinger og stift bindevæv så jeg restituerer hurtigere.
4. Hovedbund og nakke: Hvis jeg ikke laver gua sha massage af benene elsker jeg at give mig selv en hovedbunds- og nakkemassage med gua sha kammen. Det løsner spændinger, sænker skulderne bogstavelig talt og beroliger nervesystemet.
BLØDE FØDDER
Når jeg er færdig, tørrer jeg fødderne, påfører en fed fodcreme og tager et par bomuldssokker på.
Et fodbad kræver ikke meget tid, men giver en følelse af ro og velvære, som varer ved længe efter. Jeg håber, du har inspireret til at skabe dit eget lille fodbad ritual derhjemme - det er selvforkælelse på den mest simple måde.
Kærlig hilsen
Maria