Lige så længe jeg kan huske, har jeg været draget af æstetiske produkter, særligt indenfor hår- og hudpleje. Jeg har selv haft utrolig sensitiv hud og har testet rigtig mange forskellige brands. I starten blev jeg draget af flotte designersæber og æstetisk emballage i de rigtige farver, men jeg savnede mere gennemsigtighed og viden om de ingredienser, som blev brugt og listet på bagsiden af produkterne. 

Jeg oplevede som forbruger, at ingredienserne ofte føltes meget lidt gennemskuelige. 

Jeg har en baggrund fra designbranchen og har i mange år arbejdet med brandidentitet, produktudvikling og ledelse i både Danmark og Kina. 

Det var i min tid i Kina, at jeg blev introduceret for en mere holistisk tilgang til livet med blandt andet yoga og gua sha massage, hvilket i dag er smeltet sammen i både mit privat- og arbejdsliv.          

Jeg oplevede for år tilbage, at mangle et produkt, der kunne hjælpe mig, da jeg selv stod med de første genstridige og grove grå hår efter en længere periode med stress.  Så jeg gik i køkkenet for at eksperimentere med at skabe en fast shampoo bar til mig selv. Efter en lang proces med receptudvikling og min kompromisløse tilgang til valg af råmaterialer knækkede jeg koden til den rette formular. Venner og familie fik efterfølgende shampoo bars med hjem i stakkevis, og pludselig tog det fart med designmarkeder og nøje udvalgte forhandlere i ind- og udland. 

Grundstenen til Mellow Mind blev lagt med vores populære shampoo barer og håndsæber med enkle og ærlige ingredienser i æstetisk emballage. Siden er vores produktportefølje vokset i takt med efterspørgsel og min konstante higen efter ny viden indenfor hårpleje. Produkterne i vores sortiment afspejler for mig en livsstil, hvor grundstenen er ærlige og rene produkter i god kvalitet, som tilføjer noget lækkert til hverdagen. 

Som grundlægger af Mellow Mind ser jeg det som min fornemmeste opgave at nedbryde myter og misforståelser omkring hårpleje, og guide til bedst mulig pleje af lige præcis dit hår. Jeg ønsker at sælge mine kunder produkter som de oplever virker. Derfor tilbyder vi altid ærlig rådgivning ud fra dit individuelle udgangspunkt og behov.

Jeg holder meget af det langsommelige i processen, og nogle gange sætter jeg også udviklingen på pause, hvis ikke mavefornemmelsen er rigtig. En af mine grundværdier for Mellow Mind er ikke at arbejde i branchens hurtige tempo med mange årlige nye lanceringer samt sæson eller tendensbestemte kollektioner. Mit pejlemærke er altid at lave produkter, som jeg ikke selv kan undvære og som udfylder et behov hos mig selv eller hos nogle i min omgangskreds – med tiden er det også på baggrund af vores community’s feedback og efterspørgsel. På den måde sikrer jeg at min virksomhed kun udvikler og producerer de bedste produkter med ærlige ingredienser, som jeg selv kan stå inde for. 

 

Kærlig Hilsen Maria Grønborg, Founder af Mellow Mind