
MARIAS AFTENHÅRPLEJE RITUAL
Det er måske lidt atypisk, men jeg ordner næsten altid mit hår om aftenen, fordi jeg prioriterer andre ting om morgenen. Aftenen er blevet mit tidspunkt til at give hovedbunden lidt ekstra opmærksomhed, børste dagens støv ud og tilføre håret fugt og pleje, inden natten begynder.
Jeg har to forskellige rutiner, som jeg skifter imellem alt efter, hvordan mit hår og min hovedbund har det: én til de dage, hvor håret blot trænger til at blive frisket op, og én hvor jeg giver hovedbunden en nærende kur og massage.

AFTENHÅRPLEJE: OPFRISK HÅRET UDEN HÅRVASK INDEN SENGETID
Jeg bruger denne rutine på de dage, hvor jeg er mellem hårvask, men stadig ønsker at vågne med følelsen af nyvasket hår uden at det ser fedtet eller tungt ud.
De fleste kender til at bruge tørshampoo om morgenen, men mit bedste tip er at påføre tørshampoo om aftenen, så pulveret kan absorbere den sved og olie, der dannes i hovedbunden i løbet af natten. Det giver en frisk og ren fornemmelse, når du vågner.
Jeg gør følgende:
Step 1 - Børst håret grundigt
Jeg starter med at rede håret igennem med den store hårbørste fra Mellow Mind. Den er lavet med tætte vildsvinehår, som når helt ned i hovedbunden. Det løsner produktophobning, fjerner støv, fordeler de naturlige olier og afspænder hovedbunden med en dejlig massage.
Step 2 - Tørshampoo
Derefter tilføjer jeg en lille mængde af Mellow Minds Dry Shampoo Powder i hovedbunden med en børste for at absorbere overskydende olie og give håret et let, luftigt løft.
Obs: det er vigtigt at du bruger en naturlig tørshampoo der er pulverbaseret, og ikke en tørshampoo på spray da den indeholder alkohol og drivgasser.
Step 3 – Hårolie i længderne
Til sidst afslutter jeg med et par dråber af Mellow Minds Hair Oil i spidserne for at binde fugten og give håret glans. Hårolien dufter skønt af rosmarin, men less is more når det kommer til mængden af hårolie - brug 1-3 dråber og fordel det i håndfladerne. Kram olien ind i længderne nedefra, og lad den virke natten over, så håret føles blødt og velplejet næste morgen.

AFTENHÅRPLEJE: HOVEDBUNDSKUR MED MELLOW MINDS ROSMARINOLIE
De dage, hvor jeg ved, at håret skal vaskes næste morgen, laver jeg en hovedbundskur for at give ekstra pleje og næring. Jeg lader kuren virke i mindst tre timer og ofte natten over.
Step 1 - Børst håret grundigt
Som i den første rutine starter jeg altid med at rede håret igennem med den store hårbørste. De tætte vildsvinehår løsner produktrester og snavs fra dagen og forbereder hovedbunden til pleje.
Step 2 - Hårserum og hårolie i hovedbunden
Jeg sprayer Mellow Minds Hair Serum direkte i hovedbunden for at tilføre fugt og skabe balance, og masserer derefter ½ - 1 pipette Hair Oil ind for ekstra næring. Jeg tilføjer også lidt hårolie i længderne, hvilket gør mit hår utrolig glansfuldt.
Obs: håret bliver fedtet af olien. Det er helt normalt og nemt at vaske ud næste morgen med vores shampoo bar.
Step 3 - Hovedbundsmassage
Jeg bruger både fingrene og Mellow Minds Scalp Gua Sha til at give en rolig og stimulerende hovedbundsmassage.
Massagen øger blodcirkulationen, løsner spændt bindevæv og hjælper produkterne med at trænge dybere ind.
Se guiden her (indsæt link).
Step 4 - Sæt håret op med en silke scrunchie
Til sidst samler jeg håret i en løs knold på toppen af hovedet med Mellow Minds Silke Scrunchie.
Morgenen efter vasker jeg håret med Hydrating Shampoo Bar og Conditioner Bar - og kan både mærke hvor blødt det er blevet, og se den tydelige glans.
SKAB DIN EGEN AFTENHÅRPLEJE-RUTINE
Uanset hvilken rutine du vælger, handler aftenhårpleje ikke kun om produkter, men om ro, nærvær og små handlinger, der får dig til at føle dig godt tilpas inden du går i seng.
Har du spørgsmål til vores produkter, mine rutiner eller andet er du altid velkommen til at skrive direkte til mig.
Kærlig Hilsen Maria, Founder af Mellow Mind





